I weekenden fyldte min fodboldglade søn 6 år. Forventningens glæde var stor, og vi havde talt ned i mange dage. Det blev en meget vellykket fødselsdag med besøg fra hele den nærmeste familie og masser af fejring. Gavehøsten var god (igen) i år, og der var mange fodboldting i mellem - nye fodboldstøvler, strømper og benskinner, fodboldkort, FIFA spil, fodboldsæt og billetter til fodboldkamp.
Kagen røg også ind under fodboldtemaet, og den faldt heldigvis i god jord hos den 6-årige:
Vi havde talt om at dele fodboldkager ud i skolen, men de har vist en politik om, at det ikke skal være så usundt. Så vi fandt rosinpakker med Phineas og Pherb, koblede et flag på hver, og så var de klar til at blive delt ud. I bund og grund tror jeg mest det handler om at få lov til at dele noget ud og være den, der bliver fejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar