torsdag den 1. januar 2015

Godt nytår og kransekage

Så kom vi igennem december. Det har som altid været en travl måned med en masse juleherligheder. I vores lille familie er vi efterhånden blevet rigtig gode til at nyde december måned og juledagene uden for meget stress og jag, og det er dejligt. Måneden er fløjet af sted, og nu har vi ramt januar. Kalenderen skriver 2015.

En festlig aften havde vi i går med gode venner, søde børn, søde (og lidt fyrværkeribange) hunde. I bedste 90'erstil havde vi raclette på bordet - så er der noget for alle, både de kødspisende og vegetaren (mig).

Traditionen tro bagte jeg kransekage, som vi spiste efter midnat, da vi havde hoppet ind i det nye år.


Jeg har efterhånden bagt en del kransekager, og alligevel er jeg altid en lille smule nervøs, når jeg skal bage den næste. Her er et lille flashback til de kransekager, jeg tidligere har bagt.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar